Afgørende ny viden om holistisk behandling af anoreksi

Traditionel behandling af anoreksi er båret af beslutsomhed, kamp mod anoreksien, tvangsfodring og kognitiv terapi hvor man arbejder med de følelsesmæssige aspekter. De kan have effekt, men statistikken viser at under halvdelen bliver raske.

Som ernæringsterapeut har jeg i mange år arbejdet anderledes. Der skal et vist mål af beslutsomhed og vilje til at trodse angsten. Der skal mere mad ind som kan medvirke til at dæmpe den høje grad af stress som præger en udsultet krop. Men det er ikke lige gyldigt hvilken mad der kommer ind.

De seneste 2-3 års forskning viser at det ikke blot er et spørgsmål om at nok kalorier og øget vægt så bliver man rask.

Den høje stress i kroppen skal undersøges. Den er der ved underernæring og tvangssult, men ofte har den været der længe inden anoreksien brød igennem. Den har været medvirkende til anoreksiens udvikling. Stress uanset årsagen, kan forværre eller skabe angst, tvangstanker og fordrejet virkelighedsopfattelse.

Sammendrag om årsag og behandling af anoreksi
Studier peger på at der inden forstyrrelsen bryder ud sandsynligvis er grundlæggende ubalancer i tarmes flora, i immunsystemet og mulige skader, som kan heles) i tarmslimhinden.
Anoreksi er altså andet og mere end en psykisk lidelse eller reaktion på lille selvværd, modeidealer og utrygge relationer.
Det skal der tages hånd om i behandlingen. Det betyder at vi skal tænke langt større end kalorier, og de almindelige officielle kostråd.
Læs videre for at forstå lidt mere af årsagsbilledet i en kompleks sygdom.

Anoreksi kan udvikles af ubalancer i kroppen

Krop og sind er fuldstændig forbundet. Der sendes faktisk flere beskeder fra kroppen til hjernen end fra hjernen til kroppen.

Hjernen er altså stærkt påvirket af hvordan kroppen har det. Vores hypothalamus, kirtlernes boss, kender ikke årsagen til alarmen, den mærker blot balladen og sætter et beredskab ind på det. Den igangsætter høj produktion af adrenalin og kortisol. Det giver en høj-stress tilstand i mennesket og det kan medføre høj angst, stress og uro. Når hjernen ikke kan finde kilden til alarmen så opfinder den et mål for angsten. Ved spiseforstyrrelser har den valgt maden, kalorierne, vægten.

Derfor er det vigtigt at undersøge hvad der ligger til grund for alarmen. Det kan være opstået i anoreksien (underernæring) eller det kan have været medvirkende til at anoreksien udvikledes. Fødevareintolerancer, tarmdysbiose, underernæring eller inflammation medvirker til ubalancer.

Anoreksi er en sorg og en skam at bære

Man ved at dem som er syge af anoreksi har under 50% chance for at blive helt raske. Nogle forbliver indfanget i restriktioner og stramme mønstre. Andre lærer at spise på trods. Dvs. de lever efter hårde beslutninger, at de ved at de har det bedre med at spise, selvom det vækker ubehag og måske angst at gøre det. Det betyder at de flere gange hver dag mindes om deres sygdom og svære udfordring med noget, som andre, nyder eller finder let.

En battle hver eneste dag de fleste dage af ens liv.

Mad er en stærk følelsesmæssig og social ting, det er svært at være en del af fællesskaber der ofte har maden som centrum. Mange af mine klienter føler stor skam over ikke at ”kunne finde ud af” noget så basalt som at tage en passende portion mad og spise den med glæde.

De er kede af at de ikke kan følge med i samtalerne over måltidet fordi de grubler kalorier, fedtprocenter og forbrænding.

De fysiske forskelle på mennesker med anoreksi og raske

En længere artikel i European Child & Adolescent Psychiatry har samlet en stor mængde forskning som peger på de mange fysiske og biokemiske aspekter af anoreksi.

Forstyrrelser i mikrobiomet kan medvirke til anoreksi

Mikrobiomet (også kaldet tarmflora) er navnet på de ca 2 kg bakterier vi har eller bør have i tarmen. Ubalance (dybiose) i mikrobiomet er medvirkende årsag til at anoreksi opstår og samtidig fastholder sygdommen, angsten for maden, den besættende kontrol med kalorier og restriktioner af forskellig karakter, fordrejet kropsopfattelse og et evigt ønske om at blive tyndere, tyndere – og tyndere…

Man kan se at anoretikere har en lavere diversitet end sunde kontroller. Dvs har for få typer af bakterier. Vi har brug for mange forskellige arter og typer og i højt antal. Samtidig skal der være en stærk overvægt af bakterier der dæmper inflammation og tjener tarmslimhinden godt.

Dette studie påpeger hvor vigtigt det er at opbygge en bred flora med mange bakterier af mange forskellige arter og stammer. Det omtales som høj diversitet.

Penicillinkure sænker mængden og arter af bakterier.

Et studie med over 200.000 deltagere viser en øget forekomst af angst og depression efter penicillinkure. Jo flere penicillinkure, jo højere risiko.

Har anoretikeren været ørebarn med mange penicillinkure til følge eller andre årsager til hyppige eller jævnlige behandlinger, så er der grobund for et skrøbeligt og sygdomsfremkaldende mikrobiom.

Ensidig mad med få grøntsager, meget mælk, kød, raffineret korn og sukker nærer ikke de helsefremmende bakterier og kan ikke fodrer og bevarer en bred rig flora. Sukker og raffineret korn fodrer svamp som kommer i overvækst. Svamp har en radikal indflydelse på vores blodsukkerbalance og spisemønster. Den er ofte i overvækst hos mennesker med overspisning som ved BED og bulimi. Men den kan også medvirke til anoreksi fordi kroppen er stresset af den fremmede organisme..

Stress og følelser svækker mikrobiomet

Stress og utryghed kan medvirke til at sænke diversiteten. Uforudsigelighed, mobning eller arbejdspres og negative relationer har også negativ indflydelse på mikrobiomet.

I barndommen kan der opstå grundlæggende utryghed hvis barnet føler sig overset eller ikke mærker ubetinget kærlighed. Konflikter i hjemmet, fx mellem forældre eller søskende kan have stærk indflydelse på tryghed og forudsigelighed. Så lad os undersøge hvordan livet har været inden anoreksien tog over!

Er der grund til at tro at der er en lavere diversitet? Et svækket mikrobiom der giver grobund for psykisk sygdom.

Hertil skal vi selvfølgelig også se anoreksi som et råb på at blive set, mødt og passet på. Disse aspekter skal der arbejdes terapeutisk med.

Hvis der er grundlag for et forringet mikrobiom skal det genoprettes.

Vi ved at diversiteten i tarmen direkte påvirker nervesystem og immunsystem og hele vores hormonbalance. Derfor er det en hjørnesten i enhver behandling at adresserer tarmflora og miljøet i tarmen. At det har betydning i de psykiske lidelser er forholdsvis nyt for det etablerede konventionelle system. Der er kommet studier på det men det er ikke slået igennem i praksis endnu.

Den gængse behandling, flest mulig kalorier, gerne gennem rundstykker med nutella, fed sovs og bøffer samt desserter, hjælper ikke mennesket med tarmdysbiose og anoreksi. Det er nærmere som at hælde benzin på bålet når fx svamp og forrådnelsesbakterier fremmes af kød, sukker og meget raffineret korn.

De probiotiske (styrkende) bakterier kan ikke leve og brede sig uden masser af forskellige grøntsager og plantefibre. Den gængse ”opfedning” fremmer altså inflammationsfremmende bakterier og svækker de styrkende. Det er sandsynligvis en del af årsagen til den dårlige helbredelsesrate.

Hvilken mad hjælper en med anoreksi til at blive rask!

Jeg møder ofte holdningen fra pårørende at grønt og frugt er spild fordi det rummer få kalorier og fylder i maven. Jeg møder at chokolade, kager og chips er godt fordi der er mange kalorier i. Men det er myter der ikke holder med forskningslitteraturen.

Daglig mad, rig på mange forskellige grøntsager, meget gerne med fermenterede grøntsager nærer og styrker mikrobiomet. Syrnede mælkeprodukter indeholder også de helsefremmende bakterier, men ofte er mælkeprodukter en udfordring for fordøjelsen. Mere om det senere.

Samtidig er mad med vigtige vitaminer og mineraler altafgørende. Vi bruger dem til at danne vores neurohormoner og holder inflammation nede. De er vigtige for vores energi niveau.

Nødder, mandler, frø, bælgfrugter og kulørte grøntsager samt rugbrød er rig på vigtige vitaminer og mineraler.

Dette vil hjælpe til at skabe et fundament for at kunne arbejde med de følelsesmæssige aspekter. Det vil kunne balancerer nervesystemet så realitetssans og livslyst kan komme til stede.

Tarmens tilstand kan skabe problemer i sindet

Vores tarm er et filter der er bygget til at optage næring ind i kroppen og til at holde fremmedstoffer eller store molekyler ude. Den er bygget meget intelligent så den kan åbne og lukke, øge gennemtrængelighed og sænke den igen. En forsker har kaldt vores tarm for klodens mest komplicerede økosystem.

Dyreforsøg og menneskestudier viser at antigener (proteiner og sukkerstoffer i maden som kan aktiverer immunmolekyler) kan passerer tarmslimhinden der har høj gennemtrængelighed, ankomme i blodbanen og skabe mild men kronisk inflammation. Det at det er mild inflammation gør den forholdsvis usynlig i vores gængse diagnose og behandlingsmodeller. Men ikke desto mindre har gennemgribende effekt på mental og fysisk sundhed.

Kronisk inflammation resulterer ofte i uro, angst og autoimmun sygdom da immunsystemet bliver overaktivt og til sidst ikke kan skelne fremmede celler fra egne celler. Studier viser at mennesker med anoreksi har forøget risiko for autoimmune sygdomme hvilket peger på en kronisk inflammationstilstand hos anoretikere.

Det kan pege på at anoreksi kan udvikles grundet fødevareintolerancer.

Min erfaring fra klinikken er helt i overensstemmelse med dette. Jeg har set mange blive raske ved at finde og udelukke de stoffer som der reageres på. Det kan kræve en trænet ernæringsterapeut at finde kilden, men der er også oplagte ting at forsøge. Herefter kommer vejledningen i hvad der sættes i stedet for det man udelukker. For at sikre nok næring, sikre mæthed, blodsukkerbalance og social-liv og sanselighed.

I dette studie forklare de hvordan hjerne og tarm er forbundet via vagusnerven , neurotransmittere, mastceller (immunstoffer) og cytokiner (immunstoffer).

Vagusnerven går fra hjernen ned til maven og har nervestråde ud til næsten alle vores organer. Gennem den løber der beskeder begge veje. Det vil sige fra krop til hjerne og fra hjerne til krop.

De fleste tror at hjernen er masterbossen over alt. Men husk at 80% af beskederne løber fra kroppen til hjernen.

En forsker har undersøgt om vores neuro-hormoner (de hormoner vi tænker er i hjernen og regulerer vores humør). Candace Pert fandt at neuro-hormoner også findes i tarmen, i organerne og i hjertet. Vi kan for alvor begynde at overveje om sjælen eller psyken i virkeligheden sidder i vores krop.

Et af de mest kendte neuro-hormoner er serotonin, det såkaldte glædeshormon. Hos sterile mus (ingen tarmflora) har de kraftig serotonin mangel. Det er sandsynligvis nødvendigt med en sund tarmflora for at have sine glædeshormoner i blodet. Hos mennesker med anoreksi ses en forstyrret og lav serotonin.

Samtidig ser det også ud til at tarmflora er med til at holde hjernen ved lige gennem stoffer som holder plasticiteten og signaloverførslen i nervesystemet ved lige. Disse positive stoffer bliver der færre af efter en penicillinkur.

Holistisk behandling af anorexi er nødvendigt

Der er altså særdeles stærk grund til at tage sig af sin tarmflora, nærer den og fremme den så den kan gøre alt det vigtige reguleringsarbejde for os. Vi har et samarbejde som man ser ved alle ”snyltere” der bor hos en vært. De gør modtjenester for at tage ophold. Vi samarbejder, vi kan nærmest tale om at ”vi er ét” eftersom mennesket er nødstedt uden alle disse bakterier.

Vi ved at anorexi er den hyppigste årsag til for tidlig død, den hyppigste årsag til død blandt 15-29 årige.

Det er altså hårde odds vi står overfor.

Vi skylder dem at gøre os rigtig umage med at integrere den nyeste forskning der peger på fysiske årsager, sammenhænge og kompleksiteten i lidelsen. Herved har vi et langt bedre fundament for at imødekomme med en helstøbt behandling der adresserer alle de aspekter der er ved anoreksi

Vores krop er tusinde gange mere kompleks og intelligent end vi kan forestille os. Vi er faktisk ofte begrænset af vores hjerne 😉

Alligevel er det hele tiden fra hjernen vi prøver at leve vores liv.

Det er fra hjernen vi prøver at behandle anoreksi som er en meget stærk fysisk sygdom.

Nu peger forskningen endelig på den kropsorienterede og fysiske behandling som er langt større end beregningen af kalorier.

Tiden til holistisk behandling er for alvor kommet.

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Bliv holdt opdateret med det seneste nye, gode tilbud og information.

Tak for din tilmelding!