Stress og kost

De færreste overvejer om maden vi putter i munden kan medvirke til stress.
Men den har afgørende betydning. Både til at skabe stress og til at hjælpe med at komme sig over stress og styrke kroppens evne til at regenerere.
Maden medvirker til enten at hæmme eller fremme inflammation. Når den fremmer inflammation så bliver der en kronisk lav-inflammatorisk tilstand. Det er en tilstand med stress i kroppen, med et øget immunforsvar og øget kortisolniveau i blodet, liodt er godt, men meget over tid, er nedbrydende. Kortisol er vores stresshormon som giver ”kamp/flugt” impulser. Derfor kan den forkerte mad skabe stress. Ofte er denne stress ikke noget man oplever som stress. Det opleves måske endda som vågenhed og energi. Tænk på, når du oplever noget voldsomt i trafikken, noget der var tæt på at gå galt og den vågenhed der følger. Eller den vågenhed og koncentration der følger med deadlines der er lige rundt hjørnet. Det er adrenalin og kortisol der skaber den. Stress i små afmålte doser er opkvikkende og vitaliserende, som fx vinterbad eller en spændende opgave. Men når det varer ved i måneder og år, bliver kroppen og systemet træt og udpint. Her opstår der en sårbarhed og udmattelse.
Stress kan også opleves, eller manifestere sig som angst, uro og tankemylder. Der er fx mange mennesker med angst eller spiseforstyrrelse som i virkeligheden har fordøjelsesproblemer som skaber angsten. Læs mere her.
Arbejdsrelateret stress, skilsmisse, børns mistrivsel, dårlige relationer, pleje af syge familiemedlemmer er klassiske stresstrickere. Det skaber en række uhensigtsmæssige raktioner i kroppen. Bland andet hæmmer det fordøjelsen og forstyrrer blodsukkeret og imunsystemet.
På den måde er det åbenlyst hvordan stress hæmmer din livsudfoldelse.

Stress slider på kroppen og kræver flere næringsstoffer
Maden er byggesten til kroppen, organerne, hormonerne, hjernen og nervebanerne.
Kortisol dannes bla. ud fra B vitaminer, magnesium og C vitamin. Derfor er det vigtigt at få rigeligt af dem når du er i en stresset tilstand. Men der sker ofte det modsatte. Flere næringsfattige produkter og ofte mere sukker som forbruger B vitaminer og magnesium, altså tømmer dine depoter.
Maden er med til at op- og ned- regulere alle processer i kroppen.
I hjernen har vi et stof, GABA som skaber ro og velværefølelse. GABA dannes fra L-glutamat. Et stof der naturligt er i kroppen, som virker modsat GABA. Det øger aktivitet og nerveimpulser, det er vigtigt at kunne speede op og reagerer hurtigt og intenst, husk på vi har levet på stepperne. Men for meget giver uro, stress, angst og overaktivitet det bryder ned. Hvis glutamat ikke bliver omdannet til GABA så bliver der ikke kun dannet for lidt GABA, der bliver også en ophobning af det aktiverende stof glutamat.
Det er double trouble! Både næringsstoffer og især vores tarmflora har afgørende betydning i den omdannelse. Derfor er det vigtigt at spise sig til en sund og rig tarmflora, gennem grøntsager, grøntsager og flere grøntsager. Meget gerne mælkesyregæret kål og lidt yoghurt hvis du tåler mælkeprodukter. Du skal selvfølgelig også have en balanceret mængde proteiner og sunde fedtstoffer.
På billedet ser du antioxidant-rige grøntsager, butternutsquash, gulerod, peberfrugt, rødløg og hvidløg. Man kan tilføje masser af krydderurter som basilikum, persille og oregano.

Stress påvirker vores søvn
Vores søvn påvirkes negativt af stress. Dårlig søvn skaber en sød tand, giver lyst til mere kaffe og ikke sjældent, mere alkohol. Dårlig søvn giver mindre overskud til at lave gode måltider, til motion, til fordybelse og afslapning.
Nogle oplever at blive udmattede og sove meget. Det er på sin vis godt da det er renegerende. Men i længden er træthed og udmattelse et symptom som man bør tage sig af. Fordi det er et tegn, men også fordi det er sjovere at have energi og overskud.

Stress og livskvalitet
Stress gør os mere pirrelige/temperamentsfulde og kan på den måde slide på relationer og kærlighedshormonerne. Det giver os færre oaser hvor vi kunne få hjælp til at slappe af, se et menneske i øjnene og blive holdt lidt. Dårlig søvn og pirrelighed skaber mere stress i os selv men også i vores omgivelser.
Det er en uhensigtsmæssig cyklus at komme ind i.
Heldigvis er der mange afhoppere i den cyklus. Udover maden kan man bruge essentielle olier, klang og gong meditationer, åndedrætsøvelser, yoga, sang og ikke mindst naturen.

Vigtigt om stress recover og livskvalitet
Det er ofte forbundet med hygge, glæde og livskvalitet at drikke vin, spise dessert eller chokolade, hente pizza så man kan ikke skal lave mad. Det kan føles som at få taget den sidste gode i livet væk. Der er ikke noget galt med vin, lidt chokolade, et hurtigt måltid, hvis vi nyder det balanceret og sanseligt. Fremfor at overleve på det, bruger det som stimulans for at komme gennem endeløse dage med for store krav og for lidt overskud. Og så skal det selvfølgelig være en gang i mellem, ikke flere gange om ugen.

Derfor, nyd, elsk, sans, giv dig hen til alt, med måde og balance og mærk om det gør dig godt, bygger op, skaber ro og giver en længerevarende glæde.
Gå på opdagelse i de nævnte ting og se om ikke de også kan blive nye elementer af begrebet livskvalitet.
Og selvfølgelig, som med alt andet, søg hjælp der hvor det er svært, hvor der er noget man ikke selv kan. Vi skal ikke alle sammen kunne det hele.
Jeg er kun et klik borte 😉

 

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Bliv holdt opdateret med det seneste nye, gode tilbud og information.

Tak for din tilmelding!