På siden her er der grundig beskrivelse af hvad ernæringsterapi er. Her får du den mere oplevelsesorienterede beskrivelse.

 

Ernæringsterapi er erkendelsen af at vores krop ikke er en maskine som vi kan regne ud og hunse rundt med som vores mor, ægtefælle, chef eller det politiske system kræver.

Vi er bløde sansende væsener og enhver begivenhed skaber en konsekvens for vores velvære.

Begivenheder er alt fra en bevægende samtale, et skænderi, en træningssession, et måltid mad, en dårlig/god nats søvn, en operation, en fyringsseddel, en ny begyndelse, dødsfald, et barns fødsel, en meditation, en stresset tid, en sommerferie og så videre. Kort sagt det levede liv med alt hvad det rummer af krævende og opløftende oplevelser.

Kroppen reagerer og den vil ud fra de reaktioner som oplevelser skaber i os, altid søge at skabe mest mulig balance.

Derfor ser vi at både vores madvaner, søvnvaner, bevægelsesmønstre, vores relationer, bekymringer, kærlighed eller mangel på samme har betydning som manifesterer sig fysisk.

 

Vores måltider er en af de største begivenheder. Både fordi vi gør det dagen lang, med mad, kaffe, vin, kage, tyggegummi og slik, men også ved at hoppe måltider over – glemme at vi skal nyde før vi kan yde. Glemme at det ikke kun er hunden der skal have tilpassede mængder af næringsrig mad.

Hunde tåler ikke chokolade så vi lader være at give dem det. Mennesket tåler kun små mængder sukker, alligevel giver vi det til os selv, vores elskede børn og til hvem vi gerne vil gøre noget godt for. Saftevand, sodavand, kage, bolcher osv.

Vi er dybt fanget ind i en kultur som får os til at handle anderledes end vi måske egentlig ønsker.

Ernæringsterapi er at begynde at arbejde med forståelsen af vores krops reaktioner (symptomer ved sygdom), ve dat begynde at undersøge hvordan det ene eller andet i virkeligheden føles. Dette arbejde kræver en kompetent fagperson ved siden side. Fordi vi er fremmedgjort overfor virkelige behov, fordi det kan være svært at se skoven for bare træer. En ernæringsterapeut guider og viser vej på baggrund af faglig viden og bred klinisk erfaring.

 

Derfor er ernæringsterapi at finde vej til det som står dig i vejen for at udleve dit fulde potentiale. Og det fulde potentiale er ikke nødvendigvis at præsterer mere, udrette mere. Dit fulde potentiale er måske at opleve større glæde ved det du allerede gøre. Måske er det at have færre smerter, færre sygedage, større glæde ved de små ting i livet, bedre nattesøvn eller mere balance i input og output.

Dette kommer du helt tæt på når du får en fysiologisk/biokemisk balance i din krop og dit sind.

Ernæringsterapien er designet til at opdage og imødekomme det behov.

Alt hvad du skal gøre er at gå på opdagelse i dine reaktioner, sikkert udvide din madhorisont og undersøge hvad der kan gøre det svært, så vi kan forløse og slippe de barrierer der er for DIT fulde potentiale.

Ja tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbrev

Modtag nyhedder, viden og gode tilbud til din sunhed og velvære.

Tak fordi du har tilmeldt dig!